Men hvordan ser det ud?

I: 2017 Dato: søndag, maj 14, 2017 Hit: 1186

Denne fine garnpyramide er en del af den første sending garn til Garncafé Madsine i Aalborg, som skal til at forhandle Cleo Garn. Det er første gang, mit garn kommer ud og bliver forhandlet i en fysisk garnbutik, så jeg er meget glad og spændt på at se, hvordan det bliver taget imod.

I den anledning har jeg farvet en del garn op, og kan derfor vise jer nogle billeder af, hvordan den samme farve ser ud på forskellige garntyper. En af de store udfordringer ved at få farvet på bestilling er jo, at man ikke helt ved, hvordan det kommer til at se ud, og det kan nok godt virke lidt afskrækkende for nogen. Jeg er opmærksom på problemstillingen, og der vil også snart ske nogle ændringer på bestillingssiden, så man kan se nogle flere eksempler på farver ved de forskellige garntyper, inden man bestiller. Men inden da vil jeg i hvert fald lige vise jer et par eksempler, som måske kan være interessante for jer at se:

Falmet silke på (fra venstre) Fnug, Vims, Silla:

Nordsiden på Pusling, Vims, Silla:

Ibenholt på Fnug, Silla, Pusling, Juno:

Af en eller anden grund fik jeg ikke taget billeder af Musehale fra denne omgang, men her et billede fra en anden gang af den på Fnug, Pixi og Sirius:

Som I kan se, er der ikke nødvendigvis den helt store farveforskel, men udtrykket ændrer sig selvfølgelig alt efter om det er et løst eller fast spundet garn, mat eller blankt, glat eller loddent. Generelt kan man sige, at på faste, blanke garner ser farverne klarere og kraftigere ud, og på matte, lodne garner, og især garn med alpaka i, ser farverne lidt mere afdæmpede ud med lidt blødere overgange mellem dem.

Som sagt kommer der snart flere billeder på hjemmesiden, men indtil da håber jeg, at de her har været til hjælp og inspiration. Og husk endelig at kigge forbi Garncafé Madsine, hvis du er i nærheden!

Kommentarer

Skriv en kommentar